Ved indflytning
Lejekontrakten
Vi sørger for at udarbejde en lejekontrakt til dig, som fremsendes til digital underskrift.
Sammen med lejekontrakten modtager du et velkomstbrev, med henvisning til betaling af første måneds husleje, aconto, depositum samt forudbetalt leje.
Når vi modtager den underskrevne lejekontrakt, sender vi en kopi af lejekontrakten retur, underskrevet af os.
Lejeaftalen er først gyldig, når begge parter har underskrevet lejekontrakten.
Husk at tegne en indboforsikring, der dækker glas, kumme og genhusning.
Husk at du ligeledes kan søge om boligstøtte: boligstoette.dk
Forudbetalt leje
Den forudbetalte leje kan først anvendes, når lejemålet opsiges. Du kan vælge at benytte den forudbetalte leje i din opsigelsesperiode. Den forudbetalte leje kan maksimalt udgøre 3 måneders husleje.
Depositum
Depositum fungerer som en sikkerhed for udlejer, hvis du ikke opfylder dine forpligtelser, f.eks. ved misligholdelse af lejemålet eller manglende istandsættelse. Depositum kan maksimalt udgøre tre måneders husleje.
Indflytningssyn
Sammen med den underskrevne lejekontrakt modtager du en indkaldelse til et obligatorisk indflytningssyn, hvor lejemålet gennemgås sammen med en ejendomsinspektør. Du får efter endt indflytningssyn udleveret en kopi af indflytningsrapporten samt nøglerne til lejemålet.
Fejl- og mangelliste
Når du har overtaget lejemålet, har du 14 dage til at indsende en fejl- og mangelliste, hvis der er noget, der skal udbedres. Vi sørger for at udbedre de forhold, der kan udbedres, og opbevarer listen sammen med din lejekontrakt, så den kan anvendes ved din fraflytning.
Lejemålets ophør
Ved lejemålets ophør skal det lejede afleveres i den stand, der er beskrevet i lejekontrakten.